Jeg har gennem de sidste par år rodet med en del WordPress sites og tidligere i år flyttede jeg også denne blog over på WordPress.
En af de helt store forcer ved WordPress er det store open source community som konstant pumper nye plugins ud til WordPress brugerne. Ulempen (hvis man kan kalde det det) er faktisk at der er så mange plugins at det er umuligt at få et overblik over hvad der findes. Der er i skrivende stund 27.351 plugins tilgængelige på WordPress.org, nogle er gode og andre er mega dårlige. Derudover er der også mange plugins der mere eller mindre kan det samme, så det kan være svært at vælge det rigtige.
WordPress har en liste over de mest populære plugins, som er et godt sted at starte. Men det kan være en udfordring at finde nogle gode lidt “skæve” plugins, som ikke er så mainstream at de kommer på ovenstående liste, men stadig kan være gode at kende til.
Top 10 lister skal der til
Derfor er der brug for top 10 lister, og jeg vil herunder fremhæve 10 plugins, som jeg synes fortjener lidt mere opmærksomhed, end de får i dag.
Sikkerheden skal være på plads, så du ikke skal spilde din dyrebare tid med hackede sites. Hvis en IP forsøger at logge ind 4 gange uden held, sørger dette plugin for at IP’en bliver blokeret i 20 minutter og efter 4 forsøg mere bliver det forlænget til 24 timer. Siden 8. maj hvor jeg skiftede til WordPress er der blokeret 5.171 IP adresser på dette site, så jeg vil ikke anbefale at du får sendt en mail hver gang det sker :)
2. WP-PageNavi
Hvis du har mere end 10 indlæg vil WordPress lave paginering på forsiden, istedet for at have alle indlæggene på en lang liste. WordPress har dog som standard kun et link til næste og forrige side. Dette plugin indsætter direkte links til alle siderne. Både brugerne og Google vil elske at de kan hoppe direkte til fx side 18 istedet for at skulle klikke sig vej gennem 17 andre sider først.
Dette plugin sender dig en mail når der kommer en opdatering til et plugin, theme du har installeret eller til selve WordPress. Skide smart hvis du har mange sites eller hvis der går langt imellem du kommer ind i administrationen på dine sites. Hvis du har rigtig mange sites vil en løsning som WP Remote eller ManageWP, hvor du kan opdatere alle dine sites fra et centralt sted, dog nok være at foretrække.
4. CodeStyling Localization
Hvis du arbejder med WordPress sites på dansk, er du sikkert ofte stødt på små tekststykker rundt omkring som enten er dårligt oversat eller ikke er oversat. Dette er især tilfældet med plugins, men themes vil også ofte have nogle småting der skal oversættes. Med dette plugin er det super let at finde de stumper tekst der skal oversættes/omskrives via en super hurtig search-as-you-type funktion. Altsammen styret fra WordPress administrationen uden at rode med filer.
Når du uploader et billede til WordPress bliver der genereret nogle forskellige versioner af billedet med de dimensioner, der er angivet i Indstillinger -> Medier. Når WordPress laver disse versioner bliver billederne også komprimeret, så de er mere egnet til web. Denne komprimering er som standard sat til 90% og hvis du gerne vil ændre den til fx 100% for maksimal kvalitet eller højere komprimering (lavere procentsats) for hurtigere loadtid, så kan du gøre det med dette plugin. Dette gælder dog kun for fremtidige uploads, men hvis du læser videre har jeg også en løsning på det :)
Hvis du ændrer komprimeringen eller dimensionerne på dine billeder, så har du brug for at dette virker med tilbagevirkende kraft. Hvis du fx får et nyt theme som er 50px bredere vil det være oplagt at lave alle dine billeder bredere, så de fylder ligeså meget som teksten i bredden.
Det kan du nemt gøre med dette plugin. WordPress gemmer nemlig altid den originale billedfil, så hvis du ændrer dimensionerne på dine billeder, så vil dette plugin danne nye versioner af alle dine billeder udfra originalfilen, så du stadig får fuld kvalitet.
7. TablePress
Hvis du har noget spændende data som fortjener at blive præsenteret i en overskuelig tabel, så skal du have TablePress. Det er langt bedre end de indbyggede muligheder i WordPress. Du kan lave tabeller hvor brugerne kan sortere indholdet og det er tæske-nemt at flytte rundt på rækker og kolonner via drag-and-drop. Og så kan du tilmed importere dine Excel filer med et par simple klik.
TablePress har desuden nogle fede extensions (dvs. selvstændige plugins som udvider TablePress funktionaliteten når de installeres). De kunne egentlig ligeså godt have været indbyggede options, men jeg tror måske de er lavet som extensions, for at han kan få lidt penge/donationer for dem. Et eksempel er Responsive Tables som gør store tabeller mobil-venlige. Det har jeg brugt i tabellen med alle linkkatalogerne her. Hvis du ikke lige har din iPhone ved hånden, så bare gør dit browservindue mindre, så kan du se tabellen ændre sig og får en horisontal scroll funktion, så hele indholdet stadig kan ses på en lille skærm.
Der findes et hav af kalendre til WordPress, men denne er en af de bedste jeg har prøvet. Den er nem at bruge for ikke-nørder, den laver selv Google Maps ud fra adresseoplysningerne, det hele bliver præsenteret på en overskuelig liste og så er alt formateret med microformats, så du får Rich Snippets ude i søgeresultaterne.
9. WooCommerce
Okay, WooCommerce er nok kendt af mange, men jeg er alligevel nødt til at tage den med på listen. Jeg har for nyligt testet det af, til at bygge en simpel webshop til en billedkunstner, og jeg synes simpelthen det er utroligt at man kan få et så komplet shopsystem ganske gratis, som tilmed kan sættes op på ganske få timer.
Oprindeligt ville jeg have brugt Shopify, men jeg synes alt for hurtigt man løb ind i begrænsninger – selv med en så simpel shopløsning. Og begrænsninger er der ikke mange af, i et WordPress/WooCommerce setup. Dokumentationen kunne ganske vist være meget bedre, men da det hele styres fra WordPress administrationen er det rimelig let for slutbrugeren at lære at oprette produkter, kategorier, behandle ordre, etc.
10. Cyclone Slider
Jeg skulle for nyligt bruge en slider/karussel til at vise nogle billeder på en forside. Slideren skulle være meget simpel og bare skifte mellem x antal billeder hvert 5. sekund med en simpel animation. Det var dog noget sværere end forventet. Der findes masser af slider plugins, men alle dem jeg fandt var alt for avancerede, enten lavede de nogle vilde animationer, var umulige at finde rundt i eller også kørte de meget tungt når de skulle skifte billede. En af dem krævede tilmed at man skulle installere et særskilt program på computeren, og opsætter slideren i det program og derefter uploade hele skidtet til sitet. Alt alt for besværligt til almindelige mennesker! Til sidst fandt jeg dette plugin, som via et simpelt interface og indstillinger kunne lave den simple slider jeg havde brug for.
11. ???
Kender du andre “skæve” plugins, som er gode at have i baghånden til et kommende projekt? Så smid en kommentar herunder og lad os få dem frem i lyset!
24 kommentarer
WordPress SEO og WP Super Cache :)
Emil: Ja, de er også uundværlige. Men jeg regnede dog med alle WordPress brugere allerede kendte dem, så de ikke var nødvendige at nævne :)
Det er nogle fede plugins du har nævnt Jacob. For mig er det dog også vigtigt at være meget opmærksom på ikke at have for mange plugins og kun have plugins som er nødvendige.
@Jens: Helt afgjort. Plug-ins sløver sitet og udgør en sikkerhedsrisiko, så det handler om at minimere antallet af plug-ins og kun bruge de bedste som er kodet godt i forhold til performance og sikkerhed. Denne liste er et forsøg på at grave nogle af dem frem :)
Syntes også at der mangler et SEO plugin og evt. et cache.
Selvom du mener at de fleste kender disse, så er en liste som denne, noget af det begyndere søger og tager råd fra, og et godt råd er at tage et SEO plugin med fra starten.
@Govertz: Jeg er enig i at nybegyndere skal kende til cache og SEO plugins, men jeg synes der var skrevet rigeligt at sådan nogle lister og jeg linker også til nogle af dem, både herfra og og i den artikel jeg skrev efter jeg lige var flyttet til WordPress.
Fx synes jeg dette podcast er super godt for nybegyndere, hvor de virkelig kommer godt omkring det hele: http://www.antphilosophy.com/opsaetning-af-wordpress/
Men ellers bør nybegyndere også kigge den officielle liste igennem, der er stor chance for at mange af disse plugins er brugbare: http://wordpress.org/plugins/browse/popular/
Hej Jacob. Kender du ikke et nemt plugin jeg kan bruge til at sende nyhedsbreve ud til mine kunder. Helst et der er simpelt at sætte op, da jeg ikke er helt haj til det.
Hej Michael
Tjek Mailchimp ud, det er super nemt og der findes endda et plugin til WordPress!
Hej Emil. Ved du om der er nogen der har laven en nem lille guide til mailchimp, eller en video. Har set på den men må indrømme at jeg ikke lige kunne få den op at køre ordentligt. Michael
Hej Michael
Tjek Mailchimps getting started guide ud. Det burde være ret nemt at gå til, hvad har du problemer med?
Hej Emil . Jeg prøver lige denne guide så vender jeg tilbage hvis jeg har problemer tak.
Hej Michael
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil ligesom Emil anbefale MailChimp, det bruger jeg også her på bloggen til at sende mails automatisk når jeg skriver nye indlæg. Det kan du læse mere om her: Få en mail når jeg skriver nye indlæg.
MailChimp er gratis op til 2000 modtagere, hvilket også gør det til et godt system at starte med. Men hvis du er villig til at bruge lidt penge så synes jeg personligt at Campaign Monitor er nemmere at bruge.
Hej Emil eller Jacob. Mit problem ligger nok helt fra starten. Jeg har installeret mailchimp for wordpress lite, og har så lidt svært ved at finde ud af hvor vores mail info@lightshine.dk skal skrives ind, så når de trykker på vores tilmeld dig vores nyhedsbrev. Lige nu siger den bare oops something went wrong.
Hej Michael. Det eneste du skal gøre i WordPress er at indtaste din API key fra MailChimp, så de bliver tilmeldt den rigtige liste. Derefter skal resten sættes op i MailChimp. Har du fulgt den getting started guide som Emil linker til?
Hej Jacob. Jeg har lige startet en blog og når der kommer lidt flere indlæg, vil jeg gerne kunne navigere rundt, så når man i Menuen f.eks. trykker på “opskrifter” så kommer der en side frem med billeder af alle mine opskrifter. Hvert billede skal føre læseren videre til det indlæg hvor opskriften står skrevet, når han/hun trykker på billedet. Kan man få et plugin til det?
Hej Anna, det gør der helt sikkert, men jeg kender ikke lige nogen på stående fod. Jeg kan forestille mig det er noget med at vise det “featured image” som man kan sætte på hvert indlæg. Jeg skal nok lige sige til hvis jeg finder et.
@Anna. Måske det ikke er et plugin du søger, men et theme. Prøv at kigge på Portfolio-themes. Eller en kombination af et plugin og theme.
Jeg ville søge efter et theme, og/eller et plugin, der kan vise featured images på kategori sider.
okay, jeg må søge videre så. Tak for hurtigt svar :-)
W3 Total Cache – gør underværker for fragten tid til hjemmesiden
Jeg kan kun tilskrive mig W3 Total Cache til hastighedsoptimering.
WPSmart ville jeg også fremhæve. Det gør din side mobilvenlig.
Hej Jacob
Tak for det godt indlæg, det var lige hvad jeg manglede :) Jeg har installeret Loco Translatør, men når jeg vil oprette er nyt sprog (dansk) popper den blot op med beskeden “Loco requires the “%s” PHP extension. Ask your hosting provider to install it” under Edit. Ved du hvad det betyder?
Hilsen Anne
Hej Anne, tak skal du have. Det er ikke en fejl jeg har set før. Prøv at hør dit webhotel, det kan være de ved lige præcis hvad der skal gøres. Ellers skal der nok Googles lidt :)
Hej Jacob
Kender du til måder man kan få shoppen (woocommerce) til selv at udregne fragt efter produktmængde og størrelse? Har kigget lidt på tablerate, men synes det er ret komplekst.
Vi har 6 forskellige forsendelsesmetoder, alm pakker, lange pakker, eur palle, 1/2 palle, 1/4 palle og tunge eur paller. Derudover inddelt efter områder. Men jeg skal gerne have shoppen til selv at se at nu skal produkterne på en hel palle eksempelvis. Eller noget med hvor meget af et givent produkt der kan være på de forskellige metoder?
Det er en hård nød at knække synes jeg.
MVH. Louise Glad
Hej Louise.
Mange tak for dit spørgsmål, men det er desværre ikke noget jeg har erfaringer med. Med lidt held er der en anden læser der kan hjælpe?