Et af de spørgsmål som mange stiller er:
Kan vi se hvad brugerne gør efter de ser forsiden?
Det er et godt spørgsmål!
Men umiddelbart ikke så nemt at svare på…
Problemet med Next Page Path
Problemet er at der findes ikke en next path dimension.
Eller joh, det gør der. Den hedder Next Page Path. Men du får ikke det der står udenpå æsken.
Den giver bare det samme som Page dimensionen.
Det skyldes at et givent hit eller pageview i Google Analytics, isoleret set, ikke har informationer om hvad der sker efterfølgende. Man kan derfor ikke vælge forsiden i “All pages”-rapporten og derefter se hvad brugerne gør derefter med Next Page Path
dimensionen. Den indeholder nemlig præcis det samme som Page
dimensionen.
Next Page Path er misvisende, hvilket også er grunden til at Google Analytics har gjort den deprecated og fjerner den på et tidspunkt.
Du får også en advarsel hvis du bruger den i en custom report.
Previous Page er løsningen
Til gengæld kan man altid se den forrige side, via document.referrer
som bliver tracket i dimensionen Previous Page Path.
Tricket til at se den næste side efter forsiden er derfor at lave en rapport som kigger på alle sider og filtrere så du kun ser de sider hvor den forrige side er forsiden. Det kan nemt laves i en custom report sådan her:
Og dermed får du den ønskede oversigt:
3 kommentarer
Hej Jacob,
Tak for et fint indblik i kundernes adfærd efter forsiden.
I hvor stor udstrækning anbefaler du at bruge et værktøj som Hotjar?
Mange tak Nino!
Hotjar er et godt værktøj, men jeg foretrækker selv at opsamle kvantitative data med Google Analytics til at forstå hvad brugerne gør på et website og derigennem forbedring websitet. Men kvantitive data kan kun svare på hvad brugerne gør og ikke hvorfor, så her kan Hotjar være en mulighed.
Tusind tak for at bidrage til forståelsen :)