Den 4. juni 2010 lagde jeg en engelsk artikel online for at se hvor meget trafik sådan en størrelse trækker. Det var for mig interessant at se fordi den for det første var skrevet på engelsk og for det andet omhandlede en højaktuel sag, nemlig den om Google og Kina. Nu er der gået 5 måneder og det er på tide at kigge lidt på hvordan det er gået. Artiklen var på 3613 ord eller det som fylder 14 sider i Word. 3613 ord er jo kun en dags arbejde for nogen, men dog en længere artikel i forhold til mange blog-posts.
Lad os få nogle tal!
Ind i Google Analytics og kigge på indhold/content, som viser at siden ialt er blevet set 112 gange, hvoraf de 63 gange har været som landingpage.
Lad os kigge lidt på hvilke søgninger den har trukket trafik på. Under “analyze” vælges “Entrance keywords” og man får nu en liste over hvilke søgeord præcis denne side har fået trafik på.
Overordnet kan man jo sige at søgeordene passer meget godt til det artiklen handler om, så Google gør jo deres arbejde godt. Man kan se på den gennemsnitlige tid på siden at de besøgende faktisk finder noget brugbart læsestof. Faktisk er den gennemsnitlige tid på denne side 92,17% højere end på sitet generelt, hvilket ikke er så positivt set i det lys at det bare er en test artikel. Kvaliteten af mine rigtige artikler må vist være for lav :)
Trafikken er kommet forholdsvis konstant, dog med et par peaks da sagen var helt aktuel og løbende udviklede sig.
Er 112 besøg så meget eller lidt? Det kommer selvfølgelig an på sitet og mit site er jo rimelig nyt og får derfor ikke så meget trafik, så derfor har jeg kigget lidt på hvor meget trafik mine andre artikler har fået i samme periode. Højdespringeren er min artikel om at købe billige HDMI kabler i Hong Kong, som retfærdigvis også har en noget bredere interesse end mine andre artikler.
Sjovt nok er billedet fuldstændigt det samme hvis man kigger på landingpages:
Afslutningsvis skal det måske lige nævnes at jeg intet har gjort for at promovere artiklen, såsom delicious eller andre steder hvor man kan promovere engelske artikler, men hvor danske artikler ikke er velkomne.
6 kommentarer
Tak for en interessant analyse/videreformidling af din effekttekst.
Indgik der linkbygning til siden i din indsats? Eller er det "ren" trafik?
Hej Kasper, nej jeg lavede intet linkbuilding, twitter, anyhed eller noget som helst. Så det er helt ren trafik. Dette gjorde jeg for bedre at kunne sammeligne trafikken med mine danske artikler, som jeg heller ikke linkbuilder til når jeg skriver dem. Dog bliver der brugt lidt twitter og anyhed normalt…
Super fedt at du vil dele nogle tal med os :)
Det ser umiddelbart ud som om du har ét tidspunkt, hvor du har mange flere besøgende end på noget andet tidspunkt. Hvordan kan det være? Var det der sagen lige var brudt ud, eller hvordan.
Hej Jacob.
Outsourcede du artiklen skrivningen eller brugte du en spinner?
Altid sjovt at følge sådan nogle eksempler
Preben: Det var så lidt. Det ser ud til at være ret tilfældigt at der var så mange sidevisninger den dag. Der var 17 sidevisninger og 2 unikke besøg, så den ene af dem har vist bare reloaded siden en masse gange.
Simon: Artiklen var en synopsis jeg skrev som oplæg til en mundtlig eksamen, så det er faktisk en "rigtig" artikel og ikke bare en gang spinner sludder :)
Det link havde jeg vidst overset :)